Endelig! Dagen kom! Jeg havde fået min værtsfamilie, eller rettere, min værtsmor.
Jeg havde ventet i flere måneder på et telefonopkald fra YFU + jeg havde tjekket min postkasse dagligt i håb om, at der ville ligge et brev, hvori der ville stå, at jeg havde fået min værtsfamilie.
Det var onsdag og jeg var lige kommet kommet hjem fra min første eksamen, da telefonen ringede - det var Marianne fra YFU.
De fortalte mig, at der var en enlig kvinde, der hedder Tina, som gerne ville have mig boende hos hende i Springdale, Ohio (en forstad til Cincinnati). Da hun sagde sætningen: en enlig kvinde, blev jeg en anelse skuffet, men da hun så fortalte mig, at hun var brandmand og oven i købet også lavede noget frivilligt med teenagere i weekenden, var der stjerner i mine øjne. Jeg var altså en del mere positiv over Tina!
Marianne fortalte mig også, at hun bor i et fire værelses hus og, at jeg skal bo der med en anden udvekslingsstudent, der er en pige på min alder, men hun var ikke fundet endnu.
Dette betød altså, at mine største ønsker: at få eget værelse + at bo med en anden på min alder, var gået i opfyldelse! PERFEKT!
Denne mulighed for værtsfamilie ville jeg ikke miste!
Jeg ringede straks til mine forældre, da samtalen med Marianne var slut - de reagerede i starten på samme måde som jeg selv gjorde, men efter jeg havde fortalt dem mere om Tina, kunne de godt lide hende og de omgivelser hun lever i.
Beslutningen om at tage afsted til USA som udvekslingsrejsende har været en kæmpe beslutning, men også en beslutning jeg var og altid har været klar på!
Jeg tager fra familie og venner i et år, hvilket er hårdt, men min familie og jeg er sikre på, at det bliver et af mine bedste år i mit liv!
...og næste gang, at jeg skriver på min blog, er det fra mit nye "hjem" i USA. :)
Caroline
