Fra højre: Lea, Sabien og mig

Fra højre: Lea, Sabien og mig
Mine venner gør det hele værd

torsdag den 12. august 2010

D. 4 august rejste jeg fra Kastrup lufthavn kl. 10.15 om morgenen.
Det at jeg rejste, betød også, at jeg skulle sige farvel til min familie og til mine venner, øv!
Jeg var super spændt og på samme tid super nervøs!
Jeg fik sagt farvel til min lillebror, mor og far med tårer i øjnene (tårer er ikke engang ordet - vi oversvømmede nærmest hele lufthavnen) :)
Jeg sagde hej til mine veninder og venner fra YFU og, så var vi på vej!
Det fede ved at rejse med en masse udvekslingsstudenter du ikke kender er, at du helt sikkert kommer til at snakke med dem uanset, hvad for man har netop en fælles ting med dem alle.
Jumbojetten var klart den sjoveste flyvetur af dem alle tre! Jeg var så heldig at sidde ved siden af to rigtig søde piger og der blev ikke pigehygget for lidt! :D
Vi vidste allesammen, at når vi landede i Washington/Dulles, skulle vi skilles til mindre grupper. ØV!
Nogle blev hentet i Washington af deres værtsfamilier, andre skulle overnatte på hotel i Washington (bla. mig) og det sidste hold skulle flyve videre til Chicago, hvor de skulle overnatte på hotel.

Vi ankom til Washington med blandede følelser. Vi vidste nu, at vi var i USA og var tæt på vores kommende familie, men vi vidste også, at mange af os skulle sige farvel!
Jeg var på det hold, der skulle overnatte i Washington, som skrevet, hvor jeg skulle bo på værelse med tre andre piger. Dvs. endnu mere pigehygge! YES!
Vi kom på facebook og var helt oppe at køre, for vi var så overtrætte og glade! :D
Næste morgen hed det op kl. 4.45 pm. for vi skulle være i lufthavnen kl. 6.00 pm.
Det var enormt hårdt, men vi klarede det ved hjælp af tanken om, at vi kun havde én flyvetur tilbage. Det skræmmende var bare, at den sidste flyvetur skulle klares alene!
Jeg kom på mit fly og fandt ud af, at en lille storm var på vej, men jeg tænkte bare på, hvad min far har lært mig omkring vejret, når man flyver, så det rørte mig ikke så meget.
Halvanden time efter landede jeg i Cincinnati lufthavn, hvor jeg vidste, at min værtsmor Tina og hendes nevøer Cody og Dustin ventede.
Jeg kunne ikke komme hurtigt nok af flyet og halv løb inde i lufthavnen, for at komme så hurtigt som muligt ud til Tina og hendes co.
Så så jeg dem! De stod der og ventede på mig med balloner og en plakat de havde lavet, hvor der stod: Welcome home Caroline. Jeg blev så glad! Jeg fik et kæmpe kram af Tina og Cody og Dustin gav mig pænt hånden. :D
Jeg var sulten og havde ikke fået noget mad i lang tid, så Tina og drengene tog mig med på en chili restaurant. Mmh, mums!
Bagefter kørte vi hjem og jeg fik pakket ud. Jeg var nu ankommet!
Jeg spillede lidt soccer med drengene ude i haven, tæskede dem lidt i Wii og fik dem til at græde over det. :p (gas)
Dagen efter min ankomst skulle jeg til min første soccer udtagelse med jetlag og hele pivtøjet!
Pigerne til soccer udtagelsen tog rigtig godt imod mig og jeg fik hurtigt nogle nye veninder!

Jeg vidste i lang tid før jeg rejset, at jeg skulle til soccer udtagelse, men havde ikke rigtig tænkt over, at det at holde sig i form, måske var en god ide?!
Så til min første soccer udtagelse, var jeg ved at slå mig selv ihjel. Ikke bare pga. at jeg måske ikke var i den bedste form, men luften her er meget, meget tung og varmen er heftig, så det giver sig selv, det er intet jeg er vant til! (Jeg siger lige tak til min mor for at have sagt , at hun ikke mente jeg behøvede at løbe, træne eller noget før mine soccer udtagelser :p )
I dag har mine trænere fået mig i meget bedre form og jeg er kommet på senior holdet, så det kunne ikke være bedre! Det skal så lige siges, at jeg også bliver en senior på min high school. :D WUHU
Min mor, Tina tager sig rigtig, rigtig godt af mig og jeg ved, at mine forældre ved, at jeg ikke kunne være et bedre sted. Mine venner er super og jeg ved, at jeg kommer til at få en god søster også!
Jeg får en søster for et år d. 19 august fra Polen. Hun hedder Natalia og virker enormt sød!
Jeg har fået shoppet og fået lavet negle, jeg har hygget og set film med Tina næsten, hver aften og været til soccertræning, hver dag, så mine dage går ikke med, at jeg laver ingenting. :D

Læs med næste gang, at jeg skriver.

Caroline

Ps. Tak for bamsen Frede! Og så vil jeg lige fortælle, at det vikingehovede oppe for oven, er min high schools logo :)

søndag den 20. juni 2010

Endelig


Endelig! Dagen kom! Jeg havde fået min værtsfamilie, eller rettere, min værtsmor.
Jeg havde ventet i flere måneder på et telefonopkald fra YFU + jeg havde tjekket min postkasse dagligt i håb om, at der ville ligge et brev, hvori der ville stå, at jeg havde fået min værtsfamilie.
Det var onsdag og jeg var lige kommet kommet hjem fra min første eksamen, da telefonen ringede - det var Marianne fra YFU.
De fortalte mig, at der var en enlig kvinde, der hedder Tina, som gerne ville have mig boende hos hende i Springdale, Ohio (en forstad til Cincinnati). Da hun sagde sætningen: en enlig kvinde, blev jeg en anelse skuffet, men da hun så fortalte mig, at hun var brandmand og oven i købet også lavede noget frivilligt med teenagere i weekenden, var der stjerner i mine øjne. Jeg var altså en del mere positiv over Tina!
Marianne fortalte mig også, at hun bor i et fire værelses hus og, at jeg skal bo der med en anden udvekslingsstudent, der er en pige på min alder, men hun var ikke fundet endnu.
Dette betød altså, at mine største ønsker: at få eget værelse + at bo med en anden på min alder, var gået i opfyldelse! PERFEKT!
Denne mulighed for værtsfamilie ville jeg ikke miste!
Jeg ringede straks til mine forældre, da samtalen med Marianne var slut - de reagerede i starten på samme måde som jeg selv gjorde, men efter jeg havde fortalt dem mere om Tina, kunne de godt lide hende og de omgivelser hun lever i.

Beslutningen om at tage afsted til USA som udvekslingsrejsende har været en kæmpe beslutning, men også en beslutning jeg var og altid har været klar på!
Jeg tager fra familie og venner i et år, hvilket er hårdt, men min familie og jeg er sikre på, at det bliver et af mine bedste år i mit liv!

...og næste gang, at jeg skriver på min blog, er det fra mit nye "hjem" i USA. :)
Caroline